FCI-Standard Nr. 257 / 09.02.2017 / EN

Shiba 

OVERSÆTTELSE:
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité April 2017

ANVENDELSE:
Jagthund til fugle og mindre vildt. Selskabshund

KLASSIFIKATION:
FCI Gruppe 5 (Spidshunde og racer af oprindelig type)
Sektion 5 (Asiatiske spidshunde og beslægtede racer)
Uden brugsprøve

HISTORIE:
Shiba’en har eksisteret som race i Japan siden tidernes morgen. Ordet ”Shiba” hentyder oprindelig til noget småt, en ”lille hund”. Shiba’en havde sit hjemland i det bjergrige område ud mod Det japanske Hav og blev brugt som jagthund for småvildt og fugle. Der var små forskelle i racen, alt efter hvilket område den blev opdrættet i. Da racer som Engelsk Setter og Pointer blev importeret fra England i perioden 1868-1912, blev jagt en sport i Japan, og det blev almindeligt at krydse Shiba’er med disse engelske racer. En ren-racet Shiba blev efterhånden sjælden, således at ren-avlede Shiba’er i disse områder omkring 1912-1926 kun fandtes yderst sparsomt. Fra omkring 1928 påtog jægere og andre veluddannede folk sig arbejdet med at bevare den rene Shiba-race, og et seriøst bevaringsarbejde begyndte, således at racens standard blev skabt i 1934. I 1937 blev Shiba’en udnævnt til ”natur-monument”, hvorefter racen blev opdrættet og forbedret til den storartede race, vi kender i dag.

HELHEDSINDTRYK:
En lille hund, helt harmonisk, med gode benstammer og veludviklede muskler. Den har en stærk konstitution. Bevægelsen er hurtig, fri og smuk.

PROPORTIONER:
Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er som 10 til 11.

TEMPERAMENT:
Af temperament er den trofast. Den har skarpe sanser og er særdeles årvågen.

HOVED:

   Skalle:  Panden er bred.
   Stop:  Veldefineret med en let midterfure
   Næse:  Sort. Næseryggen er lige.
   Næseparti:  Moderat kraftigt
   Læber:  Stramme
   Kæber, bid:  Stærke tænder med saksebid
   Kinder:  Veludviklede

 ØJNE:
Trekantede, ikke for små, af mørkebrun farve. Den yderste øjenkrog vender en anelse opefter.

 Ører:
Relativt små, trekantede, hældende let fremover og stift opretstående

HALS:
Tyk og stærk, helt i harmoni med hoved og krop

KROP:

   Ryg:  Lige og stærk
   Lænd:  Bred og muskuløs
   Bryst:  Dybt med moderat hvælvede ribben
   Underlinie:  Bugen er let optrukken.

HALE:
Højt ansat og tyk. Den bæres stramt oprullet eller i en seglformet bue. Halespidsen kan næsten nå haseleddet, når den holdes nedefter.

LEMMER:

FORPART:
Set forfra er forbenene lige.

   Skuldre:  Set forfra er forbenene lige.
   Overarm:  Skulderbladet er moderat skråtliggende.
   Albuer:  Slutter tæt til kroppen
   Mellemhånd:  Let skråtstillet

Bagpart:

   Overlår:  Veludviklet
   Underlår:  Veludviklet
   Mellemfod:  Tyk og robust

Poter:
Tæerne er tæt sluttede og godt hvælvede. Trædepuderne tykke og elastiske. Kløerne hårde og ønskes mørkfarvede.

Bevægelse:
Let, frisk og energisk

Pels:

  Hårlag: Yderpelsen er grov og lige, underulden blød og tæt. Pelsen på halen er en smule længere og udstående.
  Farve: Rød, black and tan, sesam, sort sesam, rød sesam.
”Sesam” defineres således:
  • Sesam: Ligelig blanding af sorte, røde og hvide pelshår
  • Sort sesam: Flere sorte end hvide pelshår
  • Rød sesam:Pelsens grundfarve er rød, opblandet med sorte pelshår.

Alle de nævnte farver skal have ”Urajiro”.
”Urajiro”: Hvidlig pels på næsepartiets sider og på kinderne, på undersiden af kæbe og hals, på bryst og bug, på undersiden af halen og på benenes indersider.

STØRRELSE:

  Skulderhøjde: Hanner: 39,5 cm
    Tæver: 36,5 cm
 Der er en tolerance på +/- 1,5 cm.

FEJL:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indvirkning på hundens sundhed og velbefindende.

  • Feminine hanner, maskuline tæver
  • Let overbid eller underbid
  • Mangel på flere tænder
  • Skyhed
  • Farven pinto

Diskvalificerende fejl:

  • Aggressive eller for sky hunde
  • Enhver hund, der viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal diskvalificeres.
  • Stort overbid eller underbid
  • Ørerne ikke opretstående
  • Hængende eller kort hale

BEMÆRK:

  • Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
  • Kun funktionsdygtige og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør anvendes i avlen

De seneste ændringer er skrevet med ”fed” skrift.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Ω Ω Ω
Standarden udgivet af FCI 9. februar 2017
Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité
APRIL 2017