Her fortælles med min mors egne ord hvor og hvordan kennel We-Sedso´s blev til, hvordan det hele startede, til hun desværre gik bort efter lang tid sygdom til arven gik videre til mig og jeg tog over hvor mor alt for tidligt slap.
Min mor ønskede at jeg (Martin Røschke) overtog kennel We-sedso når hun ikke var her mere.
 Selv til min mors konfirmation Måtte hun have en hund med |
Hvilket jeg gør med stor ære og respekt for alt min mors arbejde, og alt hvad jeg har lært af hendes arbejde og liv med hunde. Vi har alle fra barns ben har været med til, mange mange oplevelser og med pasning af hvalpe, luftehunde, aktivere, træne ja alt der hører med i sådan en hundefamillie og hundeopdræt med succes.
Kennel We-Sedso
Jytte Røschke Født 17.10.1945 – Død 04-04-2016
Ære være dit minde kære mor!!!!
Min Mor startede kennelen helt tilbage til 1976, hvor jeg den 27/09/76 fik godkendt vores kennelnavn.
Sådan blev We-sedso til ....
Min mor Jytte Røschkes egen fortælling som hun heldigvis skrev til os inden hun døde den 4. april 2016.
Min mor gjorde en fantastisk stor alvsindsats for flere hunderace, men den race der specielt fyldte hendes hjerte til det sidste var helt klart Shibaen.
Mors fortælling:
Som barn jeg ønskede at være med dyrene. Jeg var en stor dyreven som barn. Da jeg flyttede hjemme fra, købte jeg straks en smuk Pekingeser. Min første hund var Wimse.
Senere, i 1973, købte jeg mig en smuk engelsk Cocker Spaniel Tricolor, den blev også udstillet, og mange gange første præmie. Her mødte vi dommer Helge Larsen.
 |
I 1974 tog vi til England for at komme de engelske Cocker Spaniels nærmere ved. Vi ser i store ring en meget flot Engelsk Cocker. Vi opsøgte ejeren, der introducerede os og blev vores mangeårige læremester og opdrættere af smukke engelske Cocker Spaniels, Mr. Gilbert Wood. Vi stadig meget taknemmelige for den viden og erfaring som Gilbert så rigeligt delte med os.
Vi købte derefter et kuld bror til den smukke hund fra udstillingen. Denne smukke sorte Cocker, WW Rengil Rasmastaj som vi derefter udstillede jævnligt. Der var ikke nogen andre, som havde nogen forventninger til os i Danmark. Derfor kaldte vi vores kennel navn: We-Sedso (We-said so) eller (vi sagde det jo).
 |
For at få en FCI kennel navn i Danmark, skulle man ikke betale nogen penge, man kunne få et anerkendt kennel mærke, hvis man opdrættede 2 kuld, med 2 vinder hunde. På det tidspunkt var det Pekingeser og Engelsk Cocker Spaniel. Vi opfyldte kravet i 1976 og den 27/09/76 fik vi vores kennel mærke.
I 1977 var også vores største succes i huset. Hr. Gilbert Wood kom til Danmark for at vise vores Cocker på World Dog Show. Han vandt BIR, gruppe vinder, bedste på dagen, og 2. Best in Show. Succesen blev gentaget ofte, vi oplevede blandt andet at vi udstillede to racer og fik 2 gruppevindere på samme dag.
Flere år i træk havde vi været opdrætter af "årets bedste hund”, bl.a. We-Sedso BONNY eller We-Sedso GOLD STAR.
 |
Familien og vores hunde:
Alle mine børn fik lov til at have deres foretrukne race. Vores ældste søn John valgte sin amerikanske Cocker, vores yngste søn Poul valgte hans Scotch Terrier og vores datter Helle valgte afghanske mynder. Mine børn har altid lært selv at holde deres hunde samt at træne og handle til hunde udstilling. Det har været meget vigtigt for mig, at mine børn kan forstå dyrene og kunne opdrage med stor bevidsthed. Selvfølgelig kom det respektive race ønske kom først efter en passende alder i betragtning. Alle mine børn var meget vellykket Junior Handler.
Vores mellemste søn Martin var faldet for en meget sjælden race, nemlig Shibaen, min veninde havde 4 stykker. Martin havde imidlertid måtte vente meget længere på hans ønske hund. Det lykkedes i 1988 og det var dengang den første hund af denne race kom til os. Det var en hanhund og han blev kaldt Shiba, Stamtavle navn: Akanboo. Hans forældre er fra den berømte Kennel Manlöten i Sverige.
Shiba blev hurtigt favorit af huset, han var altid venlig og meget legesyg. Jeg var sikker på der fandtes flere af såååådan dejlige hunde nogen andre steder. Så det varede ikke længe før den næste Shiba kom ind i huset. Tæven Asahi So Kiku Me Go (POPSI) af den succesfulde svenske / japanske opdrætter familie Asahi. De er også meget positiv over for vores opdræt..
 |
Nu var det nok, måske et spørgsmål om held…, at der fra disse to første Shiba `er, kom de mest fantastiske hvalpe. Det første Shiba kuld i 1991 blev en realitet. Nu blev det KIKU som vi beholdte. Hun blev en stor stjerne på de fleste store europæiske udstillinger og med hvilken form for en succes !!! Int.Ch., Lux.Jg.Ch., Lux.Ch., DCNH-Ch., VDH-Ch. og Bundessieger, var hun en sand stjerne og var i stand til at placere sig på vinderpladserne uden problemer.
Op gennem årene havde Shibaen vundet vores hjerter, dog havde vi fortsat en amerikansk Cocker med os, CH. We-Sedso Golden Honey Drop.
 |
Nu valgte jeg at fokusere på Shiba racen, mit opdræt og erfaring har med andre hunderacer har helt klart hjulpet mig meget, men Shibaen er ikke så let at opdrætte som f.eks. en engelsk eller amerikansk Cocker Spaniel, men den evne at udvælge den rigtige hvalp forekommer mig nok lettere end for de fleste. Både med min erfaring og min fornemmelse.
Vores start med Hunde pension i Danmark, samt at Jeg har haft mange hunde i mine hænder og at Jeg et utal af gange har videre givet hunde som er kommet til det rigtige hjem, har fyldt mit liv med kærlighed til hundene og gjort mit liv fuldkomment. Et liv uden mine hunde ville ikke være noget liv.
Mit første mål for avlen har altid været et fremragende temperament, som er forbundet til de sundhedsmæssige aspekter, og først da udseendet. Mit mål er nået, fordi disse tre egenskaber i mit opdræt har jeg allerede vist gentagne gange ved We-Sedso’s flotte udstillingsresultater men også alle de mange super positive tilkendegivelser jeg har fået fra alle mine hvalpekøbere.
 |
Vi har de flest hjemme-opdrættede Shiba Champions. I Tyskland og nok også flere til. Jeg er utrolig stolt, og jeg tænker Tyskland bør være meget stolte af de efterhånden mange Shibaeropdrættere som der er her i landet, resultaterne på udstillinger flere steder i Europa taler deres eget sprog.
Vores opdræts organisation, Shiba Club Deutschland e.V., er også meget vigtigt, de skal medvirke til at vores hunde forbliver sunde og raske og lever et godt liv. Vi er nået langt og kan virkelig være stolte over vores avlsarbejde. Alle hunde, der indgår i avl, skal undersøges for arvelige øjensygdomme og Patella luxation og HD. Derudover er der praksis, at alle opdrættere får obligatorisk besøg af kennel kontrollen.
Om mine resultater, behøver jeg ikke fortælle meget, men jeg indrømmer at i 1998 i Helsinki, hvor min tæve We-Sedso Hime og hendes datter We-Sedso Rippa Na blev verdens vinder, brød tårerne frem!
Jeg tænkte dette er noget jeg kun oplever én gang i mit liv. Men alligevel besluttede jeg mig for at tage til World Dog Show i Milano, var det mere udtryk for nysgerrighed. Men det blev anderledes. Min lille We-Sedso Unique der havde været meget vellykket på udstillinger rundt om i Europa, overgik alle forventninger. Blandt så mange udstillede Shibaer blev mit avlsarbejde bekræftet igen. Med ”Bedste Tæve" blev hun sendt til Winner FCI verdens vinder titel i 2000 & "ENCI Champion of the Year 2000 ”prisen og blev derfor den bedste Tyske Shiba.
 |
We-Sedso Unique blev udstillet igen allerede næste dag, det var det 4. Special Show of Japan Kennel Club i Europa som fandt sted. Vi og hundene var meget trætte, men Mr. Kamisato (dommeren) fra Japan syntes at hun var, Så smuk, at hun blev Bedst i Racen, og senere 2. Best in Show. !!!
The World Winner historien, går videre og videre, du se alle vores verdens-vindere her.
Det er vigtigt for mig at sige til eftertidens avlere og shibaejere, at I skal arbejde sammen, drage nytte af hinandens erfaringer, både de kedelige men også de gode erfaringer for kun på den måde bevare vi den unikke og dejlige hunderace og forbedre den. Personligt syntes jeg at det er sørgeligt når misundelse får overtaget, hvor man fortæller dårlige ting om hinanden, ofte på grund af udstillings resultater. Vi må ikke glemme, at det handler om hunden, ikke om hvor mange første pladser den får. Og jeg siger, hvis man ikke kan se det smukke i konkurrenternes hunde, og de mindre gode ting ved ens egne hunde så har man slået fejl som opdrætter. Men Jeg har mine ideer og tanker, og ved godt at vi ikke alle tænker ens, men husk at tænke på hvad der gavner avlen!
Mit gode råd til alle der udstiller – husk at det er den samme hund du møder ind med til udstillingen som du tager med hjem uanset om den er blevet fint placeret eller ej!!!! Man kan kun blive bedre i avlsarbejdet hvis man er indstillet på at tage ved lære og være ydmyg og åben.
Mit hjerte banker for vores Shibaer-og jeg håber på mange flere år, med denne vidunderlige race.
Kærligst Jytte Røschke
